Klinikken ejes og drives til dagligt af kosmetisk sygeplejerske, Sandra. Den har eksisteret siden 2008, men startede som fysiologisk klinik med genoptræning, massage, fysiologiske behandlinger, kostvejledning og personlig træning.
De kosmetiske behandlinger blev introduceret i 2010 og der er sidenhen kommet flere og flere til. Klinikken har været stor og med 12 ansatte, men i 2019 rykkede den til Ejby i Glostrup, hvor den har fået sin egen plads i familiens private villa. Der er egen indgang og venteværelse, så man ikke skal igennem den private del. Fordi klinikken er rykket "hjem", skal der ikke betales to huslejer og løn til ansatte, hvorfor vi kan holde priserne så langt nede, at alle kan være med. Alle fortjener nemlig at føle sig forkælet, godt tilpas og fuld af sund selvtillid.
Selvom klinikken tilbyder luksus behandlinger, der er selv de royale værdige, er det vigtigt for os at du føler dig hjemme, taget godt imod og har lyst til bare at koble fra hverdagens stress og jag, tage et par hygge slippers på og nyde en kop økologisk the, eller hvad dit hjerte nu begærer.
Rigtig hjerteligt velkommen.
Kosmetisk sygeplejerske Sandra Klenz-Rasmussen
Sandra har siden 2005, taget over 24 uddannelser for at dygtiggøre sig og specialisere sig inden for anatomi, sygdomslære, specielle behandlingsteknikker, akut sygepleje, avancerede kosmetiske teknikker og meget mere. Hun har desuden undervist flere andre klinikker og fagfolk og du er altid garanteret en specialist, der har mange års erfaring, når du vælger Sandra som din behandler. Du vil være i trygge hænder og dine behandlinger vil altid være baseret ud fra nyeste viden samt de nyeste og bedste teknikker på markedet.
Vores læge, Bjarne Alsbjørn Dr. Med. Speciallæge i plastikkirurgi
Når kun det bedste, er godt nok. Bjarne er en af Danmarks førende plastik kirurger og tidligere speciale ansvarlig overlæge på Rigshospitalet og Hvidovre hospital. Han er grundig, ekstremt dygtig og ærlig. Han vil stå for konsultationen/forundersøgelsen af din botox behandling og han er behjælpelig med at besvare spørgsmål relateret til behandlingerne i klinikken.
Behandlerrummet
Natur, det rustikke og Newyorker stilen, er noget vi har forsøgt at integrere i rummet, for at give varme, hygge og hjemlige fornemmelser. Det er vigtigt for os at du kan føle dig tryg, hjemme, godt tilpas og at det er hyggeligt at være her. Selvom vi har et sterilt arbejdsområde og går op i renlighed, behøver rummet ikke at være "koldt, sterilt og bart".